Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2020 i Tema: Gränserna öppnar igen i Slesvig-Holsten - fra tysk-dansk kamp til fredelig grænsependling
Slesvig-Holsten - fra tysk-dansk kamp til fredelig grænsependling
tema

Slesvig-Holsten - fra tysk-dansk kamp til fredelig grænsependling

| Tekst: Marie Preisler, foto: Carsten Rehder, DPA

Cirka 15.000 medarbejdere pendler til job på den anden side af den dansk-tyske grænse, som i 2020 fylder 100 år. Grænseregionen er dermed i praksis ét fælles arbejdsmarked, men der er vidt forskellig lovgivning og arbejdspladskultur på de to sider af grænsen.

I præcis 100 år - siden en folkeafstemning i juni 1920 - har den dansk-tyske grænse ligget fast, og tidligere tiders grænsestridigheder er afløst af samarbejde, ikke mindst om at skabe et sammenhængende dansk-tysk arbejdsmarked, hvor det er let at pendle over grænsen efter job. Det samarbejde bærer frugt: Antallet af grænsependlere er de senest 20 år mangedoblet.

Bilder Region.dk

Det fortæller Peter Hansen, leder af et regionskontor og infocenter under Region Sønderjylland-Schleswig, som blandt andet arbejder for at fjerne barrierer for fri bevægelighed af arbejdskraft nord og syd for den dansk-tyske grænse:

- Der har altid været en vis grænsependling mellem Danmark og Tyskland, men EU’s indre marked gjorde det meget lettere, og der er i dag reelt tale om et fælles arbejdsmarked med aktuelt cirka 15.000 grænsependlere i regionen.

Ud af de 15.000 er cirka 12.500 tyskere, som arbejder på den danske side. Cirka 600 bor på den danske side og arbejder i Tyskland. Den tredje type grænsependlere er danske statsborgere, bosat syd for grænsen – ofte omtalt som det danske mindretal – hvoraf et par tusinde skønnes at arbejde på danske virksomheder nord for grænsen.

Jobpendlingen i det dansk-tyske grænseområde har svinget op og ned i omfang med de økonomiske konjunkturer, men pendlingen er som generel tendens steget markant siden år 2000, hvor der samlet var mellem 2000 og 4000 grænsependlere.

Pendlingen har et mønster, der minder om dét, der ses i Øresundsregionen, forklarer Peter Hansen:

- Der er langt flere tyskere, som arbejder i Danmark end omvendt. På samme måde er der i Øresundsregionen langt flere svenskere, som arbejder i Københavnsområdet, end der er danskere, som arbejder i Sverige.

Grænsependlerne som bor i Danmark og arbejder i Schleswig er generelt højtuddannede medarbejdere i lederjob, mens jobpendlingen fra Tyskland til Sønderjylland omfatter både faglærte og ufaglærte og alle brancher.

Genforenet kærlighed mellem Sønderjylland og Slesvig-Holsten

Skärmdump dw.com

Grænsen mellem Tyskland og Danmark har under corona-epidemien været lukket for alt andet end arbejdspendling og varetransport, dermed også for Inga, der bor i Danmark og hendes kæreste Karsten, der bor i Tyskland. Det har imidlertid ikke gjort parrets kærlighed mindre. Hver dag har 85-årige Inga Rasmussen og 89-årige Karsten Tüchsen Hansen sat hinanden stævne et sted på selve grænsen for at tale sammen over en frokost, en kande kaffe eller et lille glas Geele Köm — en populær snaps i regionen. Grænsen er nu genåbnet for blandt andet kærestepar, og de er genforenet.

Kilde: Deutsche Welle

Grænsependling kræver tålmod

 At have et arbejdsliv med jobpendling over grænsen er langt mere udbredt i Sønderjylland og Schleswig syd for grænsen, end det er i Öresundsregionen.

- Det kan måske overraske nogen, men vi er et udkantsområde med meget færre indbyggere end øresundsregionen, så vores regions cirka 15.000 grænsependlere udgør en relativt stor andel af den samlede arbejdsstyrke i regionen. Cirka en procent af arbejdsstyrken jobpendler over den dansk-tyske grænse.

EU-medlemskabet betyder, at de danske og tyske sociale sikringssystemer er rimeligt godt afstemte, så det eksempelvis er overskueligt at beregne sin skat. Alligevel indebærer et arbejdsliv som grænsependler besværligheder, påpeger Peter Hansen:

- Man skal være tålmodig som grænsependler og altid sætte sig ind i to landes systemer, som på en række punkter er meget forskellige, og grænsependlere kan desværre stadig opleve lang sagsbehandlingstid, når de skal have behandlet spørgsmål i relation til ar bo i det ene land og arbejde i det andet.

Eksempelvis har Danmark og Tyskland vidt forskellige regler og satser for børn og ungeydelse, som i Tyskland er højere og afhængig af familiens indkomst, og det kan som grænsependler også være en kompleks affære at opnå erstatning for en arbejdsskade.

En fælles region på tværs af grænsen – Region Sønderjylland-Schleswig - blev skabt tilbage i 1997 og tæller politikere fra begge sider af grænsen, og de nedsatte i 2004 et fælles regionskontor og informationscenter med en række opgaver, hvoraf en af de vigtigste er, at oplyse om og bidrage til at fjerne de barrierer for et smidigt, fælles arbejdsmarked, som stadig er en realitet i regionen, fortæller Peter Hansen.

- Vi rådgiver grænsependlere og virksomheder i grænseområdet om, hvordan de praktisk håndterer, at der er ret stor forskel på arbejdsmarkedspolitikken, kulturen på arbejdsmarkedet og strukturen i den offentlige forvaltning af arbejdsmarkedsområde i Danmark og Tyskland.

Stor kulturforskel

Peter Hansen og hans medarbejdere samarbejder samtidig med både andre danske og tyske institutioner og myndigheder om at reducere de nationale forskellene, som vanskeliggør, at medarbejdere bro i det ene land og arbejder i det andet, og at virksomheder ansætter medarbejdere, der bor i nabolandet.

Det sværeste at ensrette er arbejdskulturen, for den er meget forskellig nord og syd for grænsen, fortæller Peter Hansen:

- Der er meget forskel på, hvad der forventes af medarbejdere på virksomheder i Sønderjylland og i Schleswig. Selvom en dansk og en tysk virksomhed måske kun ligger få kilometer fra hinanden, har de typisk en vidt forskellig omgangstone, dress code, tradition for dokumentation og frihed i arbejdet.

Det er Peter Hansens oplevelse, at påklædningen generelt er mere formel på en kontorarbejdsplads syd for grænsen end nord for grænsen. På den tyske side vil der også typisk vil være en højere grad af dokumentation i form af referater af vedtagne beslutninger end på danske virksomheder, og der er på den danske side af grænsen generelt en større frihed i udførelsen af arbejdet.

- Sat lidt på spidsen er chefen mere chef på den tyske side af grænsen. Når et malersjak nord for grænsen mangler maling, vil de skaffe mere maling frem for at arbejdet går i stå. Et tysk sjak vil vente på svar fra chefen.

arkivert under:
Glæde da grænsen blev åbnet igen

Inga Rasmussen, 85, fra Danmark og Karsten Tüchsen Hansen, 89, fra Tyskland blev ekstra glade, da grænsen blev åbnet igen (afbildet ovenfor).

Folket satte grænsen for 100 år siden

Foto: Holger Damgaard

Den danske Kong Christian 10. red den 10. juli 1920 på en hvid hest hen over den del, der indtil 1920 var grænsen mellem Danmark og Tyskland. Kongens ridt blev et ikon på en beslutning truffet ved en forudgående folkeafstemning i regionen om at flytte grænsen længere syd på end den hidtidige grænsedragning.

Siden folket for 100 år siden satte grænsen, har grænsedragningen ligget fast og 100-året er i 2020 blevet markeret med en række både nationale og regionale arrangementer, som kulminerer i juli på hundredeårsdagen for den danske konges symbolske ridetur.

Frem til 1920 var grænsen genstand for utallige lokale og nationale konflikter og flere krige. I 1864 måtte Danmark afstå store områder i regionen til Tyskland, og Tyskland måtte acceptere at afstå en del af disse områder igen efter Første Verdenskrig og folkeafstemningen i 1920.

De skiftende grænsedragninger gennem historien betyder, at der er en dansksindet befolkningsgruppe syd for grænsen, og der er også en del af befolkningen nord for grænsen, i danske Sønderjylland, som anser sig for at være tyskere. Det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark har samme rettigheder som alle andre borgere i landet, de bor i, og har desuden på forskellig vis fået støtte til at bevare deres særlige tilknytning til nabolandet, hvor de har deres rødder.

 

Om Slesvig-Holsten

Foto: Jorges, Wikipedia

Holstentor i byen Lübeck er en af Tysklands mest kendte bygninger og symboliserer Slesvig-Holsten, Tysklands nordligste delstat. Byen har 2,8 millioner indbyggere, heriblandt et dansk og et frisisk mindretal. 

Hovedstaden i regionen er Kiel, hvorfra der er tæt kontakt til Skandinavien. Color Line sejler mellem Kiel og Oslo, men efter beslutning fra det norske Helsedirektoratet har afgangene på ruten været midlertidigt suspenderet på grund af corona-epidemien fra 14. marts til 17. juni 2020.

I 2019 transporterede Color Line, som driver syv skibe, 3,8 millioner passagerer mellem Norge,  Tyskland, Sverige og Danmark. Færgerederiet er arbejdsplads for 2 500 medarbejdere. På linjen mellom Oslo og Kiel i Tyskland opererer rederiet to skibe, som udbyder cruise og transport, samt ro-ro skibet M/S Color Carrier. 

Foto: Color Line

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment